4. Teoretisk fundans
Følgende kapitel er et sammenfattende resumé af den fulde tekst; "Den teoretiske fundans bag 'Lær Mit Kort '" - download den fulde tekst som PDF her
LMK har noget for begge køn. Efter min mening vil drenge vil generelt gerne udforske (jagt) og piger vil generelt gerne gøre det rigtige (pleje).
Konceptet er fagligt set afgrænset ved den såkaldte 'søgemodel', og samtidigt kan det krydre undervisningen så dårligt motiverede eller ukoncetrerede elever finder ny en ny energi gennem afviklingen af en LMK-periode/LMK-seance.
En af konceptets afviklings-modeller (Bazaren) består af så mange stationer/læringsrum, at man under afviklingen kan sammenligne det med en større undervisnings-sfære fra det virkelige liv, og derved inspirere eleverne til, hvordan de kan/skal studere når de senere i deres liv skal tage en uddannelse.
Muligheden for de mange stationer/læringsrum, gør også at undervisnings-situationen i lokalet, bliver til andet en stillesiddende undervisning. Her bevæger eleverne sig rundt mellem hinanden og sætter sig ved forskellige stationer. Samtidigt er LMK bestemt gearet til det fremtidige IT-samfund, da flere af stationerne allerede indebærer at eleven bruger skolens/klassens PC'ere.
LMK er gearet til at fungere med de digitale former fro læringsrum, såsom lærer- og elevintra. Ligeledes kan undervisere nemmere og bedre forklare hvordan LMK's stationer fungerer, ved hjælp af de nye digitale tavler. Det gælder specielt internetstationerne, men også anvisninger til hvordan alle stationerne virker kan også formidles bedre via forud-tegnede modeller fra LMK.
De nye muligheder for at kommunikere verden over, åbner selvsagt også muligheder for eleverne at kommunikerer over kommunegrænser. Dette kan bane vejen at elever kan chatte/blogge om deres erfaringer med andre elever interkommunalt og –regionalt. Der skal dog opsættes strenge regler for sprogbruget, da lødigheden generelt ser ud til at være det der ryger først i den slags kommnunikation.
Både Sternberg og Gardner arbejder med flere typer for intellegenser, til at determinere et barns/en elevs fremskridt. Da LMK er så markant anderledes fra andre former for undervisning, er det oplagt at elever der grundet deres intellegensprofil finder den gængse/traditionelle undervisningsform umotiverende, måske kan finde ny energi gennem LMK.
LMK består af flere stationer gennem tre overordnede modeller , og herved kan flere elever og herunder specielt elever med (som førnævnt) alternative intellegenser finde inspiration. Her tænkes der specifikt på modeller, der som minimum er i Bazar-størrelsen eller mere omfangsrige. Jo større en model er, des mere spatialt tænkende skal en elev f.eks. være når vedkommende bevæger sig rundt i lokalet. Dertil kommer der også enkelte kropskinætiske samt mange interpersonelle og intrapersonelle krav til eleven undervejs i LMK-forløb, nu da vi bevæger os i Gardner termonologien.
Generelt er vi mennesker vel, for det meste, bygget således at vi efter et stykke tid bliver træt af at høre på den samme person hele tiden. Det gælder som barn måske ældre søskende, forældre og sikkert også klasselæreren som man jo har i mange timer. Som voksen skinner denne effekt igennem ved demokratiet, hvor en dansk regering yderst sjældent holder mere end 10 år. I udlandet kan en regering typisk ikke sidde i mere end 2, 4-års-perioder. Denne demokratiske indikation, kan underbevidst have været symptom på, at vi mennesker ikke lader os diktere på ubestemt, af demagoger, der får en slags belærende voksen-rolle, i form af deres magtposition.
LMK sørger for, at disse 'skal-jeg-nu-høre-på-dig-igen!'-effekter bliver formindsket drastisk, da elever ikke skal nøjes med at sidde og lave opgaver med sidemanden, men selv kan bestemme hvem de udfordrer, eller selv bestemmer hvilken station de vælger. Endeligt får læreren en vejledningsfunktion, hvor eleven kommer til at se læreren som en levende orakel-station, der kan hjælpe til at puslespillet bliver samlet (og derved inddirekte tilhjælper en større viden).
Egenlæring er en hjørnesten i LMK, og konceptet indebærer at selv de mindste elever inddrages i hvorfor LMK er opbygget som det er. Dertil går LMK skridtet videre, da det også inddrager de ældste elever, der (som i deres overgang til voksenlivet) inspireres ved en form for medbestemmelse, når de i grupper giver feedback til det specifikke LMK-forløb.
Denne egenlæringsformidling hænger også tæt sammen med den sammenligning underviseren kan gøre til at et større LMK-forløb (Bazar eller derover) kan minde om et mikrokosmos af et voksent studiemiljø, hvor forskere bruger utallige 'stationer' i deres hverdag til at blive klogere (universiteter, kolleger, forelæsninger, konferencer, laboratorier, bøger, tidskrifter, internettet, forskningsresultater etc.)
LMK kan gøre mere spiseligt ved klasser der i forvejen er ekstremt umotiverede, ved delvist at inddrage kendis-faktoren ind i puslepillenes/kortenes illustrationer. Dette er dog helt op til skolen og undervisningsteamet om de skal tage så dratisk et skridt, og eventuelt kun tage dette skridt det første år de afvikler en LMK-seance.
En elevs intellegens kan ikke stå alene. Et barn, der er geografisk afsondret fra andre mennesker og også afsondret fra de synergier, normale skole- og vennekredse kan give. En sådan elev vil have en klart langsommere faglig udvikling fra andre elever der gennemgår lignende pensa. En elevs videnfelt ligger derfor også udenfor selve hjernen, da eleven er afhængig af de omgivende input-kanaler.
Dette falder også i tråd med den Gardner-omtalte teori omkring 'højere, videre og dybere', der gør at nogle ældre elever (6.-7.-klasser) hurtigt kan finde LMK-konceptet ret banalt, da de netop i den alder begynder at tænke på flere niveauer. Her kan man, som underviser, så bruge disse bagvedliggende teorier (herunder f.eks. føromtalte 'afsondrings-teori/det større vidensfelt') til at inspirere de mest skarpe LMK-elever.
Da LMK har meget stor spændvidde i omfanget ved modelopsætningerne, kan det være med til at definere ern lærers/underviser faglige stil. Er du en meget grundig lærer, går i dybden med LMK og afholder en længere seance for en 6. klasse, eller er du f.eks. en lærer der har fokus på børnenes velbehag i to 4. klasser, og kun bruger et mindre LMK-forløb som en temadag der kan krydre undervisning er jo helt op til dig/skolen (arbejdsgiveren).
Hvis du som underviser selv finder inspiration ved LMK, bliver det også nemmere for eleverne at blive inspireret. Inspiration smitter.
Den menneskelige hjerne har siden computerens opfindelse ofte blevet sammenlignet med netop en computer. En computers viden er dog indtil videre (og med få undtagelser) begrænset til 'de korrekte svars' sfære, hvorimod mennesker, og endda skoleelever fra en vis alder, forstår sammenhænge på et helt andet plan.
LMK pirrer til elevens organiske sammenhængskundskaber, ved station 1E's sværere og mere udfordrende spørgsmål.
En elevs hjerne og skolemæssige udvikling er dog aldrig forudbestemt til at udvikles sig perfekt og kronologisk. LMK tager også hensyn til eventuelle læringsmæssige u-dyk, der måtte opstå undervejs hos nogle elever. I den sammenhæng kan underviseren referere til det uddannelsemæssige demokrati der udfolder sig når vi som voksne vælger forskellige uddannelser og derefter hverv.
LMK lægger meget op til at man ikke kun forsøger at give eleverne rygrads-viden, men også lader dem kommer ud på tyndt vand, for at lade dem bruge deres kreative evner til at komme med svar, der ligger over deres nuværende forståelsesniveau. Ved først øjekast kan det nye svære stof virke kaotisk på dem, men ved at give de ansvaret, bliver succésoplevelsen større når aha-øjeblikket indetræffer. Den transformative tilgang, skaber mere selvstændige elever.
Da de indlæringsmiljøer de møder i deres kommende post-folkeskoletid, ofte er baseret på helt andre tænkemåder, kan det være oplagt at man som underviser laver enkelte svære spørgsmål, der f.eks. omhandler et specielt kernefysik-problem. Dette spørgsmål vil være så svært at hele grupper af elever på samme tid vil spørge underviseren til råds om spørgsmålet. Derefter kan læreren lade tæppet falde for, hvorfor hun/han har lavet spørgsmålet og derefter forklare om tankemåden bag spørgsmålet i stedet for at give svaret. Bare denne forklaring kan give inspiration til at nogle elever måske læser kernefysik senere i deres indlærings-karriere.
Endeligt er det vigtigt at påpege at LMK, s om en del af kræfterne og visionerne bag Future Fireplace, vil forsøge at udnytte styrken bag Face-to-Face-processer.
